Navnet Rainmaking
Vi har valgt navnet Rainmaking fordi det for os symboliserer vækst, udvikling og velstand.
At være en "rainmaker" er i engelsktalende lande ensbetydende med at være særlig succesfuld; at man skaber store resultater. Dette ses bl.a. i Hollywood filmen "The Rainmaker" hvor Matt Damon er en ung advokat, der mod alle odds vinder en meget vigtig retsag.
Oprindeligt stammer navnet "rainmaker" fra indianerne, hvor et af de ældre stammemedlemmer havde den fornemme opgave i tørkeperioder at fremmane regn ved hjælp af regndans. Følgelig blev han kaldt en "regnmager" - eller på engelsk "rainmaker".
Navnet giver os energi, fordi det sætter høje forventninger og samtidig spiller på det legende og fantasifulde.










